friluftsformidler@gmail.com 21311514

Friluftsformidler.dk  Naturvejleder ydelser

Tilbud til skoler


Alle skoler og klasser kan booke et Naturvejleder formidlingsforløb. Forløb kan tage afset fra det I har behov for og forløb planlægges ud fra jeres ønsker for formidlings arr. , kursus eller undervisning. Fokus for formidlingsforløbet med naturvejlederen kan være:

– Alle børn mere ud i naturen – en på opleveren – en andereledes trivselsoplevelse – at samarbejde på en anden måde – alternativer til alm. undervisning – en oplevelse af teamsamarbejde – et kursus i et konkret emne eller tema

Natur og frilufts formidling kan tilrettelægges på alle årstider – også som vinterarrangementer omkring vinternaturen eller med juletemaer.

Formidlings forslag til skoler:
Mange forløb kan sagtens kombineres – så der er noget fra flere temaer på formidlings dagen.

Brug et formidlings forløb til:  Opstart af nye hold – Som opstarte eller afslutningstur – Et kursus omkring et natur emne    – At opleve at naturen kan noget særligt for os – En alternativ naturturs eller udeskole dag – Et sidemandskursus for pædagoger eller lærere i et naturemne de ønsker sat fokus på.

Vild mad fra naturen – lær om naturens spisekammer. Vi sanker spiselige urter/planter i skov,eng og på strand. Vi tilbereder et 3-5 retters måltid, ud fra de fundne råvarer og smager på herlighederne fra naturen. Tro mig – du vil blive overrasket over hvad man kan spise i den danske natur! Samtidigt bliver børnene kloger på planterne og hvordan de gror.
Varighed: 3 timer. (Der faktureres ekstra for madingredienser)

Kan tilrettelægges som
naturens spisekammer og bålmad – I laver jeres egen mad over åben ild, med naturens råvarer som ingrediens. – Eller med stormkøkkener eller transportable bålkomfurer et sted hvor man ikke kan lave bål

 

Projekter med fokus på natur, biodiversitet og klima.
Her arbejder vi gennem læring, opgave løsning, kreativitet og lege- med hvordan man passer på, hjælper og beskytter klima,biodiversitet og natur. Fokus er at give budskabet om at passe på verden videre, skabe biodiversitet og hvorfor det er vigtigt at lære at passe på naturen.
Varighed: 3 timer.

 

Mikroforsker “Flere små forskere i naturen” Her arbejder vi med børnenes tilgang til naturen gennem nysgerrighed, undring og undersøgelse. – Børnene får en fornemmelse af hvad det vil sige at forske og de kommer igennem grundreglerne for ægte forsknings metoder – med udgangspunkt i krible krable dyrenes verden.    Varighed: 3 timer.

 

Naturviden og science – krible krable og naturlege.
Det er super sjovt at lede efter dyr i skovbunden, på marken eller i sø og å – hvad støder vi på, og hvem er de ? Vi leger nogle naturlege, som kan lære os om, hvordan dyrene lever. Vi laver nogle forskellige opgaver omkring vores læring. Emnet er understøttet af Krible krable temaer og vil være årstids og sted bestemt.
Varighed: 3 timer.

 

– Tema løb (fokus på emnerne: natur,biodiversitet,klima, friluftsliv eller noget tredje)
Ja, som overskriften giver, udfordres grupperne på forskellige emner inden for friluftsliv og natur- de skal undervejs løse opgaver og finde vej. Måske er målet at finde den endelige skat og dele rovet, eller måske er fokus at lære om et emne på en helt anderledes og sjov måde.
Varighed: 3 timer.

 

Teambuilding og samarbejdsøvelser i naturen.
Vi arbejder med nogle sjove og udfordrende samarbejdsøvelser og lege i naturen. Formålet er at lære og give et indblik i samarbejds nødvendighed, for at et teamwork fungerer. Vi ser her  hinandens ressourcer – hvem der er bedst til hvad og til fælles brug for at gruppens teamwork kan fungere. Fokus holdes positivt og givende. At alle er gode til noget at alle kan være med. Aktiviteter kan være bueskydning, koordinerings øvelser, bygge øvelser, udfordrende øvelser på sanserne. Eller et tema eks. vinterbadning med egen bygget svedhytte.
Varighed: 3-6 timer.

 

Oplevelses – udfordrings ture for børn/unge.
Gruppen kommer gennem en oplevelsesdag, der byder dem udfordringer inden for samarbejde, sammenhold, fysisk formåen og udholdenhed. Det kan være et arrangement lidt i stil med klassiske overlevelsesture, men med fokus på positivt og givtigt samarbejde i en gruppe, frem for enkeltmandspræstationer.
Varighed: heldags min. 6 timer.

 

Kniv og snitte kursus i naturen.
At snitte og bruge en dolk/kniv er her i fokus. Der vil være nogle forskellige muligheder for snitteopgaver at udføre. Vi snitter måske vores eget redskab eller legetøj. Det kan være, vi laver et bål og spiser pølser med vores nysnittede gaffel, eller at vi skyder til måls med eget snittet kastespyd efter dyreskiver.
Varighed: 3 timer.